HAMAM BEHANDLINGER

Hamam behandlingerne "Hamam Treatment" og "Hamam Luxus" er Sofiebadets signaturbehandlinger. Med udgangspunkt i den mellemøstlige Hamamtradition, har vores erfarne behandlere sammensat to helt vidunderlige og sanselige behandlinger.

Vi er igennem alle type sansninger fra det blødeste sæbeskum der blidt indhylder kroppen, til den grove kese handske der venlig men bestemt skrubber døde hudceller af og stimulerer kroppens største organ: huden.

Kombineret med erfarne massagetryk, samt kulde og varme, får du en helt unik oplevelse, der sikrer dig fysisk og psykisk velvære i lang tid bagefter.

Alle Hamam behandlinger er inklusiv 2 timers adgang til vores kurbad, samt opvarmning i sauna/ dampbad og efterhvile i vores hvilerum.

Hamambehandlingerne er vores stolthed. Det tager lang tid at blive en dygtig hamambehandler, og vi vil elske at vise dig, hvad vi kan.

Glæd dig - eller glæd nogen!

Kurbad

Tag en tur i badet og nyd et par timer i historiske omgivelser

Se mere

St√łt Badet

Bliv medlem af Sofiebadet og være med til at holde vores smukke bad "oven vande".

Bliv medlem

Mere info om Hamam

 

For langt de fleste, om ikke alle, kulturer har renselse og badning central betydning. De gamle hedenske, de jødiske, de indianske, de japanske - ja hele menneskeheden deler en naturlig respekt for vand og renselse.

I midten af hamamen er navlestenen. I Sofiebadet er navlestenen bygget af tiloversblevne marmorplader fra det gamle bad. Stenen er opvarmet nedefra af den finske masseovn der således danner bro fra de romerske til de nordiske badstuer.