Image

Sansebad marts

Søndag d. 19/3  kl. 17.00-20.00

Tag med på sansevandring i Sofiebadets stemningsfulde lokaler der inviterer til ro og fordybelse i krop og sind.
Du kommer ned i gear og får forkælet dine sanser, når bevægelses- trioen Ea, Cecilie og Freja guider dig igennem oplevelser der i fællesskab med andre kærligt og blidt vækker dine sanser.

 Sansevandringen inkluderer bla:
-barfodsvandring efterfulgt af fodbad
-blide bevægelser 
-salt scrub med grape/lavendel olie i dampbad
-lydrejse og musikalsk performance i hamam
-hviletid med økologiske snacks og forfriskninger 
-introduktion til sanselige og mentale redskaber, der kan bruges i en travl hverdag.
- du vil undervejs blive inviteret til at reflektere over det du sanser.


Vidste du 
Det gamle nordiske navn for marts er tordmåned. Tord betyder gødning og menes at referere til den tid på året hvor marker gødes og gøres klar til forårets komme. 
I denne første udgave af Sansebad lader vi os inspirere af marts oprindelige betydning. Vi vil dykke ned i mulden, muge ud og invitere foråret ind ved at nære vores indre. 

Mød os
Ea Qvortrup er uddannet i både scenografi og psykomotorisk terapi og arbejder med at skabe rum for transformation gennem krops- og kunstbaserede processer. 
Cecilie Glenthøj har en baggrund som bla musiker, sangskriver, og psykomotorisk traume terapeut, og har en forkærlighed for alt det, der bringer nærhed og glæde i hverdagen. Hun faciliterer rum, der inviterer til større indre frihed og samhørighed mennesker imellem.
Freja Witt har mange års erfaring indenfor yoga, klatring, og den psykomotoriske verden. Inspiration finder hun i naturen og fra sit liv, som kulturel hybrid med rødder i mange dele af verden. 

Pris: 400 kr 

Du får udleveret pestemal, håndklæde, badekåbe og slippers. Medbring selv badetøj. 

 

Findes under 'Særlige events i Sofiebadet' på vores bookingside.

 

VI ANBEFALER

POPULÆRE GENVEJE

KONTAKT OS

Telefon
Booking

FØLG OS