
TONER I SOFIEBADET - CHR: HAVNS BOGFESTIVAL 31/5 kl 18-19 (UDSOLGT)
Søndag d. 31/5 kl 18-19
Mærk toner og ord flyde sammen og strømme gennem dig til en sanselig aften i det stemningsfulde Sofiebadet.
De to yngre forfattere Dina Bodé og Rasmus Daugbjerg bevæger sig begge ubesværet mellem litterære og musikalske udtryk.
Det viser Dina Bodé både i sin musikalske poesi, hvor hun leger med rytme, klang, gentagelse, og i sine tværkunstneriske performances. Det samme gør Rasmus Daugbjerg, når han ved siden af sin eventyrlige prosa-værker komponerer musik og sætter ord til tonerne af bandet Yngel.
Oplev de to forfattere, når vi sætter dem fri til at lade deres kreativitet bruse i badehusets stemningsfulde og intime rammer. Hvad finder de mon på? Kom, lyt og mærk det boblende spændingsfelt mellem litteratur og musik.
Undervejs kan du slukke tørsten i baren, hvor Sofiebadet disker op med vin, sodavand og andet godt. Afsluttende indgår forfatterne i en kort samtale, hvor du kan stille dem spørgsmål om deres bøger.
Praktisk info:
Arrangementet er gratis men kræver pladsreservering. Hent din billet på Billetto Arrangementet er uden badning.