VELKOMMEN TIL SOFIEBADET,
EN BADEANSTALT I KØBENHAVN FRA 1909

ÆNDRINGER GRUNDET COVID-19

Sofiebadet er et mindre badehus og som følge af Covid-19 og øgede krav til plads pr. gæst, er der lidt ændringer i, hvad vi kan tilbyde.

Kurbad og luksus kurbad udgår, og billigste option vil i stedet være 1 person karbad med adgang til kurbad for 350 kr. Hvis du har et gavekort til kurbad og luksus kurbad, kan dette bruges til hel eller delvis betaling af alle andre optioner i online booking.

Alle gavekort udstedst før marts 2020 forlænges med 6 måneder ved henvendelse på sofiesbooking@gmail.com

Ifølge de nyeste restriktioner skal alle gæster fra torsdag d. 29. oktober 2020 bære mundbind ved ankomst og afgang, og så længe man færdes i receptionsområdet. 
I baderummet, i sauna, damp og karbade, og under behandlinger bæres ikke mundbind.

I Sofiebadet tager vi ansvar for din sikkerhed, ved at skabe rammerne for et trygt besøg. Vi har samtidig brug for vores gæsters hjælp.

1. Kom ikke for tidligt, og lad ikke dit besøg vare længere end planlagt/aftalt da det skaber kø ved receptionen

2. Bliv hjemme hvis du føler dig sløj

3. Hold afstand

4. Vask hænder flere gange under dit besøg