


HAMAM BEHANDLINGER
HAMAM/ TYRKISK BAD
I KØBENHAVN
Hamam behandlingerne er Sofiebadets signaturbehandling. Med udgangspunkt i den mellemøstlige Hamamtradition, har vores erfarne behandlere sammensat to helt vidunderlige og sanselige behandlinger. Alm. Hamam eller Hamam Luksus.
Vi er igennem alle typer af sansninger fra det blødeste sæbeskum der blidt indhylder kroppen, til den grove kese handske der venligt men bestemt skrubber døde hudceller af og stimulerer kroppens største organ: huden.
Kombineret med erfarne massagetryk, samt kulde og varme, får du en helt unik oplevelse, der sikrer dig fysisk og psykisk velvære i lang tid bagefter.
Alle hamambehandlinger er inklusiv opvarmning i sauna/ dampbad samt efterhvile i vores hvilerum med en kop te og en daddel.
Hamambehandlingerne er vores stolthed. Det tager lang tid at blive en dygtig hamambehandler, og vi vil elske at vise dig, hvad vi kan.
Du kan læse mere om hvad en Hamam - eller Hamam Luksus behandling indeholder i undermenuerne.
OBS! Vær opmærksom på at vi ikke tilbyder behandlinger til gravide efter 1. trimester.
Glæd dig - eller glæd nogen!